KulturCup var en stor succes!
september 30, 2008
KulturCup var en stor succes. Forlystelserne fungerede, trods et par nedbrud og vedligeholdelsesaktioner, efter hensigten. De deltagende kulturentusiaster var glade, for ikke at sige eksalterede. Og alle var entusiastiske og opfindsomme under madlavningen. Det blev en forrygende omgang spisning med de lækreste retter!
Klar til KulturCup
september 26, 2008
Tilmelding NU!
september 17, 2008
Husk at tilmelde dig til arrangementet hvis du gerne vil deltage. Det skal være inden på Lørdag d. 20.
Send mail til camillagaugler@get2net.dk
Invitation til KlupKlup KulturCup
september 15, 2008
Invitation til KlupKlup KulturCup
Lørdag den 27. September kl. 15. åbner kunstgruppen KlupKlup portene for sensommerens kulturelle arrangement på det nye kultursted Skibssmeden i Odense.
Klupklup inviterer hele sit netværk af foreningshajer, nørder, videnskabsfolk, kunstnere og andre til middag på havnen. Du er en del af dette netværk og derfor får du denne unikke invitation. Vi vil gerne udvide vores netværk, så tag en med, vi også burde kende.
KulturCup’en er e blanding mellem et Tivoli og et folkekøkken. Skibs Smeden bliver indrettet med utraditionelle forlystelser og alle gevinster er spiselige. Sammen med andre gæster skal du samle råvarer i de forskellige forlystelser.
I fællesskab og under kyndig vejledning af en professionel kok forberedes en eller flere retter mad. Arrangementet afsluttes med gallamiddag.
KulturCup’en er en enestående mulighed for at møde andre folk, der på forskellig vis skaber kulturel aktivitet i Odense.
Hvis du har lyst til at bidrage med musik, optræden, eller andet så kontakt os.
Det er gratis at deltage i KulturCup’en.
Øl, vin og vand købes på stedet.
KulturCup’en afholdes lørdag den 27. September kl. 15-21
i Skibssmeden, Tværkajen 2-6, 5000 Odense C
Tilmelding til arrangementet er nødvendigt af hensyn til planlægningen, senest 20.sep.
Tilmelding: camillagaugler@get2net.dk
Endeligt program følger primo september og sendes til dig per email
Venlig Hilsen
KlupKlup
Om KlupKlup
Klupklup er en gruppe af billedkunstnere med base i Odense. Klupklup har igennem flere år arrangeret kunstprojekter som bl.a. gadekøkkenet ”Datomad”, Kunstudstillingerne ”den Sorte Danske Encyklupklupædi” og ”butik Klupklup”. Gruppen har også deltaget i Outsizes ”Art 1 Grandprix”.
Gruppens medlemmer: Cecilie De Jong, Henrik Boisen, Kirstine Mengel, Mikkel Larris, Camilla Gaugler og Senay Jensen
For yderligere information om KlupKlup kontakt:
Camilla Gaugler T. 26297659 camillagaugler@get2net.dk
Kirstine Mengel T. 28188607 kirstine@mengel.dk
Mikkel Larris T. 61861533 mlarris@get2net.dk
Sponsoreret af: Region Syddanmark, Odense Kommune
og Days of Art and Love
Program for klupklup kulturcup 27. september 2008
september 15, 2008
- klupklup kulturcup
KulturCup’en afholdes i Skibssmeden, Tværkajen 2-6, 5000 Odense C
Kl.15.00 starter programmet med at du og din ledsager bliver fotograferet. Portrætterne skal danne en collage og du tilføjer selv den tekst til billedet, som du ønsker
Kl. 15.45 bliver der dannet teams.
Du kan købe kaffe, te m.m. i baren kl. 15-16.
Baren har åben under hele arrangementet.
Kl. 16.00 Åbning af Råvarer Tivoli.
Her skal du sammen med dit team indsamle råvarer gennem:
Kødklipperen
Salabyrinten
Løghammeren
Krydderibanen
Dåsegolf
Fiskedam
Tilbehørshjulet
Græskartombola
Kl. 16.30 køkkenet åbner og der står madkyndige klar til at hjælpe med farverig og kreativ tilberedning af jeres gevinster.
Kl. 18.00 er der Gallamiddag og Jazz
Alle retter bliver stillet frem til den fælles middag!
I baren kan der købes øl, vin og vand.
Du gerne må invitere nogen med fra dit netværk.
Husk at medbring forklæde.
Kærlig hilsen Klupklup
For yderligere information om KulturCup 2008, kontakt:
Camilla Gaugler T. 26297659 camillagaugler@get2net.dk
Kirstine Mengel T. 28188607 kirstine@mengel.dk
Mikkel Larris T. 61861533 mlarris@get2net.dk
Henrik Boisen T. 22292080 vb2@dbmail.dk